LOTTE

Du har ryggen til mig, da jeg først ser dig. Jeg bliver nødt til at råbe. Jeg råber ikke af dig, men du vender dig alligevel om ser på mig, mens jeg fortæller dig om den ældre dame med frakken. Hun åbnede sin taske. Hun stod der og sagde: jeg hjælper dig. Jeg skal nok hjælpe, mens hun hældte varer ned i sin taske. Hendes øjne sagde, at hun lovede. Stregkoderne mod scanneren blev ved med at bippe. Jeg var så træt, at jeg fik lyst til at græde eller jeg græd, jeg vendte mig for at græde lidt, fordi hun så så venlig ud og speeden stadig pumpede rundt et eller andet sted i min krop. Ud i mine ører, ud i mine fingre. Jeg gnider dem mod hinanden, sådan her, fordi fingerspidserne bliver ved med at være helt kolde og følelses løse. De føles helt døde selvom jeg bliver ved med at gnide og gnide, gnide dem mod hinanden. Jeg står bare sådan i et øjeblik og så er hun fucking gået. ”Hallo” , råber jeg, ”hallo dame”, for der går kun et øjeblik, et fucking øjeblik, ikke? Jeg vender mig om og så er hun bare gået. Så skrid, så bare skrid, ikke?, kunne man have lyst til at sige, fucking flot bare sådan at skride fra et menneske, der har brug for hjælp, kunne jeg blive ved sige.

Jeg holder fast i din hånd, der føles varm, eller dit ærme, jeg kan ikke rigtigt mærke forskel, mens vi sidder her bag skraldespanden og jeg spørger: Hvad fanden man så gør?

Det er hele bliver meget bedre, når jeg får et sted at sove. Et bad, hvor jeg kan vaske det hele af mig. Jeg skal have et bad, så sove, et bad, sove det ude, det slut nu og du kan se på mig jeg er helt ærlig. Vi sidder her bag skraldespanden og jeg er helt ærlig, mens dvd-pakken med alle game of Thrones sæsonerne falder ud af min frakke, lander mellem os og du siger du ikke rigtigt kunne følge med efter sæson 3 men alligevel er blevet ved med at se dem, jeg vil lukke øjnene, et øjeblik, bare sove i det, i det her øjeblik, fordi det føles så fandens normalt.

Beat.

Jeg er en personlig træner, ikke? Med klienter og det hele. Det kan man måske ikke se ligenu, det kan du måske ikke se ligenu, hvor du bliver ved med at stirre på såret over mit øjenbryn og det mælkehvide øje. Det er der derfor jeg har brug for et sted at sove.  

Du ved, når man tror man kender nogen, ikke? Jeg troede, jeg kendte ham, at han var fin. Du ved, jeg kender ham fra dengang, fra før. Jeg har været clean i 8 år. Har jeg været helt clean og det er slut nu, men jeg vidste ikke hvor jeg skulle gå hen, vidsteikke hvor jeg skulle sove. Jeg er så træt, at jeg næsten ikke lægger mærke at min hånd tager din hånd for mærke på den lille skaldede plet, hvor der engang var hår, hvor der engang var massere af hår, før jeg vågnede ved han stod henover mig med saks og klippede det af…