Marie-Antoinette:

Nej!

Hvad er det for en rænkespil? Kalder I det her en retssal, det her en rettergang? I spørger

og jeg svarer, men i vil ikke høre det.  Nej, I vil have hævn. Gemen nederdrægtig hævn. Dømme, men hvem er I til at dømme mig?  Alt hvad jeg gjort har været for Frankrig og det Franske folk. Jeg har troet på det smukke og det sublime for jer allesammen. I burde 

lægge jer ned i støvet foran mine fødder, takke mig. Æde jeres grimme ord for det I så kujonagtigt taler frem, er det I ønskede, jeg var, for at fratage jer selv, enhver lille rest af ansvar. Jeg siger: tag ansvar! For jeg er uden skyld.  Intet menneske kan stoppe en vulkan, få kornets hoveder til ikke at hænge/

Dommeren:

De er ikke bare menneske.

Marie-Antoinette:

Prik til mig og jeg bløder.

Dommeren:

De er Marie-Antoinette. Dronningen af Frankrig.